Richard Tauber

Richard Tauber

Fra kulissebarn til verdenssanger

En passioneret og medrivende biografi

om tenoren Richard Tauber

fortalt af Adda Lykkeboe

Første bog på dansk om den østrigske

verdenstenor Richard Tauber.

Pressens modtagelse af biografien:

"... Adda Lykkeboe skriver loyalt og medrivende om Richard Taubers spændende liv. De voldsomme historiske begivenheder får lige præcis den plads, der skal til for at give den fornødne baggrunds- viden, men først og fremmest er det mennesket Richard Tauber, der på fornemste vis træder frem i løbet af bogen.

Forfatteren yder et fint stykke formidlingsarbejde, og hun holder dampen oppe hele vejen. Man kan bare ønske, at hun vil skrive flere bøger om musikpersoner og også illustrere dem med velvalgte fotos og koncertprogrammer ... en velresearchet og medrivende beretning, som anbefales til alle musikelskere"

Lars Brix Nielsen, Weekendavisen 27/3 2013

Biografien

Ricard Tauber blev født i Linz 1891 som illegitim søn af en aldrende sangerinde og en ung frembrusende jødisk teater- mand, der senere adopterede sønnen. Faderens jødedom blev fatal, da Hitler tog magten i 1933 og drev Richard i emigration. Han blev engelsk statsborger og døde i London 1948.

Det er få sangere forundt at have en så medrivende og beru- sende virkning på publikum, som Tauber havde i sin tid, hvor hans berømmelse på verdensplan steg til fantastiske højder. Han satte sit aftryk på operaen, på Liedkunsten og på operetten.

I dag holdes hans navn stadig levende, hvad litteraturen om ham og musikudgivelserne med ham vidner om.

 

Køb biografien hos forlaget Siesta her

Forfatteren

Adda Lykkeboe flyttede som 7-årig til Færøerne og vendte tilbage tilbage til Danmark i 1956.

Hun var ansat som bibliotekar ved Århus Kommunes biblioteker i årene 1965 - 1999.

Har siden da udgivet seks romaner samt en digtsamling, og sideløbende med forfatterskabet har hun holdt causerier om Richard Tauber under titlen "Mit hjem, min tid".

 

Læs mere om Adda Lykkeboe på hendes hjemmeside.

 

 

 

Blog om Tauber

Adda skriver løbende på en blog om Richard Tauber.

Interesserede kan følge den her.

Foredrag

 

3. juni 2013

Brobjergskolen, Aarhus

Musikalsk foredrag: Richard Tauber, fra kulissebarn til verdenssanger

Arr.: Den Jyske Operas venner

 

 

28. marts 2013

Musikhuset i Aarhus, caféen

Bogreception i anledning af Richard Tauber, fra kulissebarn til verdenssanger.